MR. HILLERØD FODBOLD ELITE FORLÆNGER TIL 2026!

Et klubikon, en klubmand og klubbens anfører fortsætter på Slotsbyens Hold...

Man kan ikke sige Hillerød Fodbold Elite uden at sige Jonathan Witt. Siden Jonathan startede til fodbold har anføreren tørnet ud for Slotsbyens Hold. Kaptajn Witt har været grundfundamentet i opstigningen til NordicBet Ligaen, og nu har parterne forlænget samarbejdet frem til sommeren 2026. Vores direktør Jackie Rasmussen var også fuld af roser efter forlængelsen.

 

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, og jeg kunne skrive en hel bog om den betydning som Witt har for holdet og klubben. Jeg nåede heldigvis at få fornøjelsen af at spille sammen med ham – og han er uden sammenligning den bedste og klogeste fodboldspiller jeg har delt bane og omklædningsrum med. Hans værdi for det her projekt er indiskutabelt, en spiller der uanset hvad han bliver sat overfor, blot hæver sit og sine holdkammeraters niveau yderligere. Det er ikke sikkert alle er enige – men jeg mener at de to sæsoner vi har været igennem i NordicBet Ligaen, har han været den største profil. Det siger jeg med den største respekt for de placeringer vi har lavet – Men, den impact han har på holdet gør ham i mine øjne til den største profil, måske jeg er farvet“.

 

Hillerød Fodbold Elites anfører har forlænget sin aftale til sommeren 2026. I den forgange sæson rundede Jonathan 300 kampe for Slotsbyens Hold. En stor bedrift af vores klubikon som også giver respekt hos vores direktør.

 

“Det siger sig selv, 300 kampe er mange og der er enormt mange spillere der ikke når disse tal for deres klubber. Witt er en ener, og jeg er utrolig stolt over at have en one club player, der stadig bare fortsætter med at lægge på. Han er sulten og holder mig til ilden – vi er begge to opsatte på at skabe endnu større resultater med Hillerød Fodbold Elite i fremtiden, så jeg er naturligvis glad, stolt og enormt tilfreds med at have Witt med i de kommende sæsoner. Hvis det stod til mig fik han en livstidskontrakt”.

 

Vi glæder os til at følge Jonathan Witt og resten Slotsbyens Hold når de torsdag d. 27 juni genoptager træningen frem mod den kommende sæson i NordicBet Ligaen.

 

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    OB981025
2    Esbjerg fB960318
3    FC Fredericia951316
4    Ac Horsens943215
5    Kolding IF934213
6    Hvidovre IF934213
7    Hillerød Fodbold933312
8    Hobro IK933312
0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products
Powered by Caddy